Af Thorkild Behrens, formand Århus Journalistforening 1990
17. november 1990 fejrer Danmarks største ikke fagpolitiske
sammenslutning af journalister, Århus Journalistforening, sit 75-årsjubilæum.
Det er pålagt mig som formand at skrive om, hvad der skete med os i de mange år,
hvad der skete omkring os - og lidt om vores forening.
Mange aviser og få journalister
Da nogle få kolleger i Århus i 1915 besluttede at lave en
sammenslutning, var der 225 aviser i Danmark - inclusive aflæggere - og 160
annonce-distriktshlade. Med nogen usikkerhed opgøres antallet af journalister
dengang til 500.
I 1990 er de 225 aviser svundet ind til 50, hvis vi tager
Flensborg Avis og Der Nordsehleswiger med. Antallet af journalister er mere end
tidoblet, over 5000. Distriktshladenes antal er ca. 400.
Mange steder, hvor aviser forsvandt, blev tomrummene fyldt
ud med distriktsblade, som traditionelt kun knyttede få journalister til sig.
For nu at blive ved aviserne - i vort eget område - så havde
vi i 1915 Aarhuus Stiftstidende (fra 1794), Jyllands-Posten (1871), Aarhus
Amtstidende (1866), Demokraten (1884), Aarhus-Posten (1902) og Afholdsdaghladet
(1912).
Amtstidende lukkede i 1964, Demokraten i to omgange, 1974 og
for Det nye Demokratens vedkommende 1982.
Aarhus-Posten slukkede for strømmen i 1937, Venstrebladet i
1950 og Afholdsdaghladet i 1933.
Vort område husede også Jydsk Dagblad/Retstatsbladet, som
levede fra 1930 til 1935.
Gennem de sidste 20 år er der forsøgt startet alternative
aviser i området. De fleste vil huske »Folk i Århus<, de færreste »Dagbladet
Århus«, der kun udkom én gang i 20.000 eksemplarer.
Aviskrigen i Århus
Distriktsbladene blev årsag til en krig mellem Aarhuus
Stiftstidende og Jyllands-Posten. På et vist tidspunkt nærmede tallet på disse
blade sig 15 i området, men Stiftstidende betalte Jyllands-Posten for at ophøre
med konkurrencen, og nu får kun få mere end to blade ind ad døren.
Men der skete jo meget andet på det journalistiske område. I
begyndelsen af tyverne startede radioen, som efterhånden blev en stor
arbejdsplads for journalister.
I 1972 besluttede Radiorådet at oprette en provinsafdeling
for radio og TV.
Dens grå fæstning kom til at ligge som genbo til Danmarks
Journalisthøjskole, og snart flyttede Århus Stiftstidende også til Olof Palmes
Allé.
TV2, private radio- og TV-stationer rundt om i landet blev
nye journalistiske arbejdspladser. De private stationer dog kun for få
journalister.
Efterhånden, som årene er gået, har stadig flere fundet job
som informations-folk ved offentlige myndigheder eller i private virksomheder,
og et stort antal freelance-grupper er startet her i området.
Farveeksplosionerne
Der skete også tekniske ændringer. Fra blyant over
elastikpen, skrivemaskine og kuglepen til de EDB-systemer, som i dag har
flyttet store dele af typografernes arbejde fra sætteriet til redaktion.
Fladtryk-presserne blev afløst af højtrykspresser, der
næsten ikke kunne slides op, og så af offset-presser, der var med til at udløse
farveeksplosionerne i aviserne i det sidste tiår.
Man kan roligt sige, at massemedierne og de journalister,
som betjener dem, har været gennem revolutioner i de 75 år.
Men det, som skete omkring os, det, vi skulle beskrive for
læsere, lyttere, seere, var også den største udviklings-eksplosion,
verdenshistorien har kendt.
Faglige møder og fester
Om os selv, journalistforeningen, kun få ord.
Den voksede stille, den lavede rundskuer, som satte byen på
den anden ende, den blev ved med at vokse, holdt faglige møder, også fester.
Flere gange delte medlemmerne kassen.
I kortere perioder lå foreningen stille, træthed overvældede
en måske tidligere flittig og idérig bestyrelse, men den kom op fra stilheden
hver gang.